Den nye ferielov skaber til stadighed forvirring og manglende overblik hos lønmodtagere. Med indførelsen af den nye ferielov holder man nemlig feriedagene, samtidig med man optjener dem. En ny feriedage-beregner gør det lettere for lønmodtagerne at få overblik og planlægge ferie
Det kræver nu større overblik og planlægning, når danskerne skal planlægge årets ferier. Med den nye ferielov optjener lønmodtagere nemlig ikke længere feriedagene forskudt, men samtidig med, at de bruger dem. Derfor kræver det nu mere planlægning end før, hvis man vil være sikker på at kunne holde den ferie, man ønsker, og det er en forandring, som lønmodtagerne skal vænne sig til.
Reglen om samtidighedsferie er sat i værk for at undgå, at der kunne gå over et år, før nye på arbejdsmarkedet kunne holde betalt ferie. Selvom reglen afhjælper en udfordring, skal lønmodtagerne dog være opmærksomme, når de skal planlægge ferien. Det kan nemlig kan være, man skal bede arbejdsgiveren om lov til at få sin ferie på forskud.
Samtidighedsferien giver ro
Siden første september 2020 har man altså optjent sin ferie, samtidig med at man har brugt den. Ændringen giver, ifølge den nyuddannede cand.comm. Josefine Wolf, nye på arbejdsmarkedet en ro i at vide, at det ikke længere betyder, at man får mindre udbetalt den efterfølgende måned, hvis man ønsker at holde ferie undervejs det første år på jobbet.
Bliv klogere med få klik
For at gøre det lettere for de danske lønmodtagere at få overblikket over feriedage har Visma Dataløn udarbejdet en feriedage-beregner. Med få klik kan man finde det antal feriedage, man har til gode.
Feriedage-beregneren skal bruge seks oplysninger og tager udgangspunkt i, at samtidighedsferien er påbegyndt pr. 1. september 2020, men man kan sagtens tilføje ferie, man ikke har holdt per 31. august 2020.
Du kan læse mere her: https://www.dataloen.dk/loen/tema-ferielov/beregn-feriedage-p%C3%A5-forskud/