Visma LogBuys årsregnskab viser en vækst i omsætningen på 15% i et år med makroøkonomiske udfordringer

Visma LogBuy oplevede i 2022 en vækst på 15% sammenlignet med året før. Det viser årsregnskabet for 2022, som netop er offentliggjort. Omsætningen lander på 27,1 mio. kr. og indtjeningen stiger til kr. 6,7 mio. før skat

Forklaringen på Visma LogBuys vækst skal ses i lyset af et år hvor mange detailkæder og butikkers salgsvækst er bremset grundet høj inflation, lav forbrugertillid og generel fokus på besparelser i de danske familier. Her har Visma LogBuy som medarbejdergode været særdeles relevant, da behovet for besparelse på alt til familiehusholdningen bliver tilfredsstillet.

Desuden har tilgangen af nye partnere, der leverer tilbud via Visma LogBuy været betydeligt i 2022, da mange detailkæder har haft behov for en alternativ salgskanal i en voksende og aktiv gruppe af LogBuy-brugere. Visma LogBuys administrerende direktør, Daniel de Visme, fortæller: 

“Vi har aldrig tidligere oplevet så stor brugeraktivitet på Visma LogBuy platformen som i andet halvår af 2022, hvilket formentlig skyldes at rigtig mange varer og ydelser er steget i pris, herunde dagligvarer, elektricitet osv. Derfor har Visma LogBuy kunne spille en større rolle i brugernes privatøkonomi, ved at tilbyde besparelser på en lang række produkter og services til familierne.”

Ny version af Visma LogBuy til små og mellemstore virksomheder

En supplerende forklaring på årets vækst, kan tilskrives den nye version af LogBuy: en indkøbsportal til små og mellemstore virksomheder Visma LogBuy ‘Business’. Indkøbsportalen, der er abonnementsbaseret, har i øjeblikket omkring 50 rabataftaler med kendte brands som Apple, Circle K, Elgiganten Erhverv, nemlig.com Erhverv, Scandic, Samsung, Jabra, Lyreco, G4S, Flügger og Wolt. 

Store anerkendte leverandører tilbyder ofte kun rabatter til store ordremængder eller til virksomhedskunder, der foretager hyppige køb, og her kan det være udfordrende for de små og mellemstore virksomheder at være med. LogBuy Business samler de mindre virksomheder, og gør det interessant for leverandører at tilbyde gode rabatter og fordele, fordi den samlede volumen øges.

“De mindre og mellemstore virksomheder er i denne tid ekstra pressede på både økonomi og ressourcer, og fokus må naturligvis være på at drive forretningen først og fremmest. Men alle ønsker at gøre en god handel, og her har vi gjort arbejdet for dem,” siger Daniel de Visme.

Kontakt
For yderligere information eller interview. Kontakt venligst Daniel de Visme

på 3142 0700 eller daniel.devisme@visma.com

Om Visma LogBuy
Visma LogBuy er en del af Visma-koncernen, som er Nordens største software-virksomhed. Læs mere på logbuy.dk