Med Visma som ny navnesponsor, tager Team Jumbo-Visma hul på 2019 med et nyt hold-look, der inkluderer Vismas logo. De nye team-trøjer blev afsløret i dag under en presselancering i Veghel, Holland.
I sidste uge blev det offentliggjort at software-koncernen, Visma, har skrevet en femårig aftale om et navnesponsorat af det hollandske cykel og speedskating hold: Team Jumbo-Visma. Sponsoratet, som skal understøtte Vismas strategi om europæisk ekspansion, vil være aktivt fra 1. januar 2019.
Vismas logo vil pryde team-dragten på både cykel og speedskatingholdet. Logoet vil også figurere på holdets følgebiler, holdbusser, udstyr og merchandise relateret til Team Jumbo-Visma.
“Vi er begejstrede for at få vores brand eksponeret i relation til et af verdens bedste cykel og speedskatinghold. Det vil øge og understøtte vores tilstedeværelse og brandkendskab i hele Europa.” siger CEO for Visma, Øystein Moan.
Team Jumbo-Visma i Danmark Rundt
Pro cykelholdet deltager i de største UCI World Tour løb. Herunder Tour de France, Giro d’Italia og Vuelta España. Team Jumbo-Visma, der som bekendt har den danske rytter Jonas Vingegaard Rasmussen på holdet, vil også være at finde blandt de konkurrerende hold i Danmark Rundt 2019.
Holdet har oprindelse i Holland, som er et marked af vigtig strategisk betydning for Visma. Investeringen i Team Jumbo-Visma er en del af Vismas proaktive ambitioner for udvidelse og opkøb, som software-virksomheden vil realisere i Europa.
“Visma bevæger sig fra at være et nordisk selskab til at være paneuropæisk. Sponsoratet af Team Jumbo-Visma, er en vigtig markering og synliggørelse af vores intentioner om at afsætte et endnu dybere fodaftryk i Europa.” siger Moan.
Visma har over 750 ansatte i Danmark og kundebasen udgøres af en stor del af landets virksomheder, såvel som den offentlige sektor.
Udover Vismas konsulent og enterpriseforretning, er velkendte software-produkter som regnskabsprogrammerne Visma e-conomic og Dinero, samt lønsystemet Dataløn en del af virksomhedens kerneydelser.
For yderligere information, kontakt venligst:
Øystein Moan, CEO Visma Group, +47 92 08 00 00
Ard Bierens, Communications Manager Team Oranje, +31 655 83 84 52