Når årsskiftet nærmer sig, er der mange ting, man skal være opmærksom på for at afslutte lønåret korrekt. Spar virksomheden for meget administrativt besvær ved at få styr på det nu, råder ekspert
Ved årsskiftet skal man som ejer eller lønansvarlig være ekstra omhyggelig, når lønåret skal afsluttes. I december måned er der er nemlig ekstra administrativt arbejde ved lønkørslen, der skal være styr på, før man kan tillade sig at holde juleferie med god samvittighed.
Men det kan betale sig at have styr på sagerne – ikke mindst hvis man vil undgå at starte det nye år med administrativt besvær og potentielt utilfredse medarbejdere. Derfor råder manager i Customer Care Lene Bech fra Visma DataLøn, der er en af landets førende leverandører af lønløsninger og servicerer mere end 62.000 SMV’er, virksomhederne til at være ekstra omhyggelige og prioritere tiden til at få styr på alt nu.
Første bud er at overholde deadline
Ifølge Lene Bech er det essentielt at overholde deadline for, hvornår man senest skal indberette løn i december, når det kommer til at afslutte lønåret korrekt. Ellers venter der nemlig et stort oprydningsarbejde på den anden side af nytår.
I tvivl? Spørg eksperterne
Selvom det naturligvis er vigtigt at overholde alle deadlines, er der mange andre elementer i lønudbetalingen for december, der skal være styr på. Det afhænger af situationen i virksomheden. Har virksomheden en medarbejder, der stopper ved årets udgang, er der medarbejdere, der vil indbetale ekstra til pension, og hvad gør man egentlig med endnu ikke afholdte feriefridage?
Vil man vide mere om den korrekte afslutning af lønåret, kan man læse mere i denne guide fra Visma DataLøn: https://www.dataloen.dk/loen/nar-du-laver-loen/5-gode-rad-om-arsskiftet/