Coding Pirates Visma House starter ny sæson med fuldt hus og 75 børn på venteliste

Visma slår i dag dørene op til en helt ny sæson med digitale eventyr i Coding Pirates Visma House. Lokalforeningen under Coding Pirates, der holder til i Visma House i Carlsberg Byen, har plads til 30 børn og unge, men interessen er enorm, og ventelisten tæller nu 75 børn.

Coding Pirates Visma House blev etableret i foråret af medarbejdere fra Vismas danske selskaber i samarbejde med Coding Pirates. Klubben drives af frivillige kræfter og giver børn i alderen 8-14 år mulighed for at udforske teknologi i et trygt og kreativt fællesskab.

"Vi er stolte af, hvor meget børnene fik ud af forårssæsonen. De kastede sig modigt ud i Scratch, Blender, Unity, filmproduktion og robotkodning, og samtidig så vi, hvordan de skabte nye relationer og venskaber på kryds og tværs. Det viser, at vi ikke bare lærer børnene at kode – vi giver dem et fællesskab, hvor de kan være sig selv og tør være nysgerrige," siger Anette Nørgaard, Relationship Director i Visma Dinero og kaptajn i Coding Pirates Visma House.

I efterårssæsonen kan børnene vælge mellem tre workshops:

"At vi allerede har 75 børn på venteliste viser, hvor stort behovet er for denne type fritidstilbud. Teknologi fylder stadig mere i børns liv, og vi har et ansvar for at give dem kompetencerne til at forstå og skabe med den – ikke bare forbruge den. Vi glæder os til endnu en sæson fyldt med nysgerrighed, kreativitet og digitale eventyr," siger Anette Nørgaard.

Fakta om Coding Pirates Visma House

For yderligere information

Astrid Zimmer Nielsen, National PR & Communications Manager, Visma Danmark
Tlf.: +45 3151 2587
Email: astrid.zimmer@visma.com

Om Visma

Visma er en førende leverandør af forretningskritisk cloud-software med en omsætning på 2,8 milliarder euro i 2024, 17.500 medarbejdere og 2,1 millioner kunder i hele Europa og Latinamerika. Ved at forenkle og automatisere processer i virksomheder og organisationer af alle størrelser, bidrager vi til et mere effektivt og velstående samfund. Besøg os på visma.dk