Visma leverer rekordhøje indtægter og fortsat geografisk ekspansion

Organisk salgsvækst og nye opkøb løftede Vismas omsætning yderligere i tredje kvartal.

Visma leverede en rekordomsætning på 593 millioner euro i tredje kvartal af 2023, en vækst på 15 procent i forhold til samme periode sidste år. EBITDA endte på 203 millioner euro, også et rekordniveau, og en stigning på 18 procent i forhold til Q3 2022.

“Det har været endnu et begivenhedsrigt kvartal for Visma med fortsat vækst og geografisk ekspansion. Vores positive udvikling er drevet af en kombination af øget salg til eksisterende og nye kunder, opkøb af førsteklasses softwarevirksomheder og stram omkostningskontrol”, siger Merete Hverven, koncernchef i Visma.

Ved udgangen af ​​kvartalet betjente Visma 1,6 millioner kunder i Europa og Latinamerika, en vækst på 18 procent i løbet af det seneste år.

”Bag Vismas formidable vækst og udvikling ligger den utrættelige indsats fra næsten 15.000 dygtige og engagerede medarbejdere. Sammen leverer vi den forretningskritiske software, som vores kunder skal bruge for at sikre effektiv drift og god økonomistyring”, siger Merete Hverven.

24 opkøb i 2023

Visma gennemførte otte opkøb af softwarevirksomheder i tredje kvartal. Positionen i Belgien blev styrket med købet af Silverfin, en cloud-baseret løsning til revisorer med næsten 320.000 slutkunder.

I Norge blev tilbuddet til det offentlige udvidet med opkøbet af Acos, der er leverandør af cloud-løsninger til dokumentbehandling og arkivsystemer. Samtidig blev det første Visma-flag plantet i Island med købet af Payday, og den første ERP-løsning i Chile blev sikret med Laudus.

Indtil videre i 2023 har Visma gennemført opkøb af 24 softwarevirksomheder, og M&A vil også i fremtiden være en vigtig drivkraft for vækst og innovation for koncernen.

Ved udgangen af ​​tredje kvartal nåede Vismas årlige tilbagevendende omsætning (ARR) op på 2,2 milliarder euro, en stigning på 24 procent fra året før.

"Med den makroøkonomiske og geopolitiske usikkerhed, der fortsat præger vores vigtigste markeder, giver Vismas SaaS-baserede forretningsmodel med en høj grad af abonnementsbaseret omsætning både stabilitet og konkurrenceevne," siger Merete Hverven.

Læs hele rapporten her

Højdepunkter for 3. kvartal 2023:

Nøgletal for Q3 2023

Tal i millioner euro Q3 23 Q3 22 Ændring
Omsætning 593 514 +15%
EBITDA 203 172 +18%
Nettoresultat fra videreført virksomhed 5 609 -99%


For yderligere information, kontakt venligst 

Astrid Zimmer Nielsen, National PR & Communication Manager, Visma Danmark
Email: astrid.zimmer@visma.com
Tlf.: +45 3151 2587

Om Visma

Visma er en førende leverandør af forretningskritisk cloud software med en omsætning på 2,06 milliarder euro i 2022, 15.000 ansatte og 1,6 millioner kunder i hele Europa og Latinamerika. Ved at forenkle og automatisere processer i virksomheder og organisationer af alle størrelser, bidrager vi til et mere effektivt og velstående samfund. Besøg os på visma.dk