Affitech A/S
Referat fra generalforsamling

Affitech A/S - Forløb af ordinær generalforsamling

Meddelelse nr. 10/2012

København og Oslo, 27. april 2012, 2012-04-27 14:32 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- 

  -- Beslutning om kapitalnedsættelse ved nedskrivning af stykstørrelsen 
på selskabets aktier 
  -- Beslutning om at ansøge om afnotering af selskabet

Affitech A/S, (NASDAQ OMX: AFFI), der udvikler antistoflægemidler, meddeler i
dag, at det på Affitech A/S' ordinære generalforsamling afholdt tidligere i dag
blev besluttet at nedsætte selskabets aktiekapital ved nedskrivning af
stykstørrelsen på selskabets aktier. Derudover blev det besluttet at ansøge om
afnotering af selskabet. Alle bestyrelsens forslag blev godkendt, herunder
årsrapporten. 

På generalforsamlingen blev bestyrelsen og direktionens beretning taget til
efterretning og den reviderede årsrapport godkendt, herunder forslaget til
vederlag til bestyrelsen. 

Det blev besluttet, at årets underskud på DKK 163.387.136 overføres til næste
år. 

Alle eksisterende bestyrelsesmedlemmer var på valg på nær Keith McCullagh, der
ønskede at fratræde som bestyrelsesmedlem. De øvrige medlemmer af bestyrelsen
blev alle genvalgt. 

Bestyrelsen består således af:

  -- Aleksandr Shuster
  -- Andrei Petrov
  -- Steven Morell
  -- Igor Fisch
  -- Yegor S. Vassetzky

Ernst & Young, Gyngemosen Parkvej 30, 2860 Søborg, Danmark blev genvalgt som
selskabets revisorer. 

Bestyrelsens forslag om nedsættelse af selskabets aktiekapital med nominelt DKK
156.070.892,48 fra nominelt DKK 243.860.769,50 til nominelt DKK 87.789.877,02
til dækning af underskud samt ændring af selskabets vedtægter som følge deraf
blev vedtaget. 

Bestyrelsens forslag om en yderligere nedsættelse af selskabets aktiekapital
med nominelt DKK 82.912.661,63 fra nominelt DKK 87.789.877,02 til nominelt DKK
4.877.215,39 til henlæggelse til en særlig reserve samt ændring af selskabets
vedtægter som følge deraf blev ligeledes vedtaget. Forinden gennemførelsen af
denne kapitalnedsættelse til henlæggelse til en særlig reserve vil selskabets
kreditorer blive opfordret til inden for en frist på 4 uger at anmelde deres
eventuelle krav til selskabet i overensstemmelse med lovgivningen. Opfordringen
vil blive offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system. 

Kapitalnedsættelserne gennemføres ved en nedskrivning af stykstørrelsen på alle
selskabets aktier. 

Bestyrelsens forslag om at give bemyndigelse til bestyrelsen til at gennemføre
en kapitalforhøjelse af selskabets aktiekapital med nominelt DKK 100.000.000
samt ændring af selskabets vedtægter som følge deraf blev vedtaget. 

Derudover blev bestyrelsens forslag om ansøge NASDAQ OMX Copenhagen A/S om
afnotering af selskabet vedtaget. 

Om Affitech A/S

Affitech A/S er en børsnoteret (NASDAQ OMX Copenhagen) biotekvirksomhed med
hovedsæde i København, Danmark og forsknings- og udviklingsfaciliteter i Oslo,
Norge. Selskabet anvender en række at proprietære antistofteknologier til at
identificere 100% humane antistoffer til brug i behandlingen af kræft,
betændelsestilstande og andre sygdomsområder. Affitech A/S’ antistoflægemidler
mod molekyler på celleoverfladen bliver udviklet på basis af Selskabets
proprietære teknologi­platform CBAS™ (Cell Based Antibody Selection). Affitech
udvikler sine to ledende antistofkandidater AT001/r84 og AT008/CCR4 i
samarbejde med sin russiske partner IBC Generium. Affitech har indledningsvis
fokus på hurtig og kosteffektiv udvikling via samarbejde med partnere om
klinisk udvikling i ’emerging markets’.  Yderligere information fås på
www.affitech.com. 



Ansvarsfraskrivelse

Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om
Affitechs forventninger til udviklingen af den prækliniske og kliniske pipeline
med tidspunkter for igangsættelse og færdiggørelse af kliniske undersøgelser
samt med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er baseret på
ledelsens nuværende forventninger og er forbundet med risici og usikkerhed, som
kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, der
beskrives i de fremadrettede udsagn. Affitech advarer sine investorer om, at
der ikke kan gives sikkerhed for, at de faktiske resultater eller
forretningsforhold ikke vil afvige væsentligt fra hvad, der forudsiges eller
gives udtryk for i sådanne fremadrettede udsagn som følge af forskellige
faktorer, herunder, men ikke begrænset til, følgende: Risici forbundet
udvikling af teknologi, risikoen for at forskning og udvikling ikke vil
resultere i nye produkter, som får kommerciel succes, konkurrenceforhold, evnen
til at gennemføre levedygtige og profitable kommercielle aftaler, risikoen for
at endnu ikke udstedte patenter ikke godkendes, og vanskeligheder ved at få
relevant myndighedsgodkendelse af nye produkter. Det er ikke Affitechs hensigt
at påtage sig en forpligtelse til at opdatere eller ændre fremadrettede udsagn,
hverken som følge af fremkomsten af nye oplysninger, fremtidige begivenheder
eller på anden måde, medmindre loven kræver det. 




         Kontakt
         
         Randi Krogsgaard, Director IR & Corporate Communications
         
         Tlf. +45 2320 1001, e-mail: ir@affitech.com


390194.pdf